Et af mine barndomsminder er det årlige besøg hos Alfred sammen med min far. Duften af lynghonning, smagen af mjød, og ja, jeg fik også lov til at smage. Den ravgyldne honning vi fik vi med hjem i en medbragt guldfarvet blikdåse, som altid var med og blev genbrugt år efter år. Den vidunderlige honning, duften og smagen kan jeg stadig frembringe i min hukommelse, som var det i går jeg var på besøg hos Alfred.
I 30’erne byggede Alfred selv sin gård ”Solvig”, en efter tiden stor gård, 3 længer og stuehus, men Alfred kunne ikke få det til at løbe rundt, så efter kun et par år måtte han sælge gården til sin bror Anders. Anders var min farfar og efter hans død overtog min far gården. Året efter min far overtog gården, blev jeg født i en hjemmefødsel på ”Alfreds gård”
Efter Alfred solgte gården, ernærede han sig som biavler, og blev kendt som Bi-kongen af Thy, honningen blev solgt til købmænd i København, som bestilte honningen, hvorefter Alfred tappede den på glas eller dåser, og sendte honning med toget til København.
Her i 2020 er det så min tur til at sælge honning i København.
Normalt sælger jeg min honning på markeder rundt omkring i det Østjyske. Det har COVID-19 desværre forhindret, men ved hjælp af COOP har jeg været i stand til at sælge min honning via deres crowfunding, ikke kun i København, men i hele landet. Nu er bilen pakket med honning, og klar til afgang i Bi-Kongen af Thy, Alfreds fodspor.
Og Alfreds gård? Den har min søster overtaget, så selvom jeg ikke længere bor i Thy, har jeg bier stående der hvor Alfreds bier engang fløj rundt, og samlede nektar og bestøvede blomster, buske og træer til gavn for naturen.
