Biavl i Mali
Artikel udgivet i Tidsktift for biavl
AF KELD ERIK JØRGENSEN
Under min udsendelse med FN til Mali var jeg så heldig, at jeg på en af mine turer omkring hovedstaden Bamako, traf en lokal bonde der havde et par bistader. Området omkring Bamako er et udpræget skovsavanneområde. En del af området er opdyrket med afgrøder som majs, hirse og lokale kornsorter, men der dyrkes også lidt frugter og grøntsager til eget forbrug. Størsteparten af området er dog uopdyrket og bevokset med naturlig forekommende planter og træer, bl.a. mango- og baobabtræer. Besøget foregik i december måned, hvor der er en naturlig tørkeperiode og vegetationen var præget af mangel på regn.
Foret med kokasser
Samtalen foregik på mit bedste skolefransk og med den lokale chauffør til at oversætte til det lokale sprog, Bambara. Med en hel del latter og fagter blev der udvekslet erfaringer og historier.
Bonden der viste sine bistader frem, var i færd med at fremstille et nyt stade. Staderne bliver lavet af lokale og forhåndenværende materialer, såsom de kraftige græsstrå der gror overalt i området. Stadet er et cirka 1 m langt rør, som indvendig er beklædt med kokasser. I enderne er røret lukket til med plader, som dog ikke slutter så tæt, at bierne ikke kan komme ud og ind af stadet.
Foruden det stade han var i gang med at lave, havde bonden yderlige to stader, der allerede var placeret i træer. Bistaderne bliver placeret i trækronerne for at beskytte dem mod angreb fra dyr, der kunne røve honningen og for at give stadet en skyggefuld placering. Af de to stader var det kun det ene der var beboet af bier. Det andet ventede på at en bisværm skulle komme forbi og tage det i brug. Blandt biavlerne i området er det ikke normalt at lave aflæggere, men i stedet venter biavlerne blot, på at en af områdets mange bisværme kommer forbi og slå sig ned i stadet.
I det beboede stade var der en livlig trafik til og fra, og efter at have studeret bierne fra jorden spurgte jeg om det var ok, at jeg kom tættere på, så jeg kunne tage nogle billeder. Muligvis blev mit spørgsmål oversat forkert, for der blev både smilet og nikket da jeg pegede på stadet og derefter kameraet. Der lød kun sporadiske protester mens jeg med et par hurtige tag kravlede op i træet, og jeg var derfor lidt overrasket, da jeg kiggede ned og opdagede at både chauffør og bonde løb bort med viftende arme. Efter at have taget et par billeder, der dog ikke blev helt skarpe, besluttede jeg mig for at følge de andres eksempel.
På sikker afstand fra bierne blev vi enige om, at de afrikanske bier er lidt til den aggressive side.
Honning koster bierne livet
Fra marts til maj er det muligt for biavlerne at høste honning fra bierne. Når honningen skal høstes sker det ved, at alle bierne bliver slået ihjel for at biavleren kan få adgang til honningen. Biavleren fortalte, at de tre bistader tilsammen giver ca. 60 liter honning. Honningen er udelukkende til eget forbrug, men hvis biavleren ville sælge det, så kunne det indbringe hvad der svarer til 10 kr. per liter.
Efter besøget i bigården var det tid til at smage på honningen. Honningen var blevet høstet i sommers, men den var stadig flydende uden den mindste antydning af krystaller. Honningen smagte aldeles pragtfuldt, som lokal honning altid gør når det smages i dets naturlige omgivelser.
